|
* Trolddomssagen
Endnu ind i det 20. århundrede var der til Kbh.s Universitet knyttet en
testamentarisk gave benævnt Den halshuggede
Jomfrus Legat. Legatstifteren var Christence Kruckow (CK), en adelsdame
i 60-års alderen. Hun blev henrettet for trolddom i 1621. Sagen er unik i
den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet
dømt for denne forbrydelse.
CK tilbragte formentlig sin barndom på
den fædrene Årslevgård ved Nyborg og kom som ung i huset hos ægteparret
Berte Friis og Eiler Brockenhuus på
det sydfynske Nakkebølle. Her opholdt hun sig også efter fru Bertes død i
1582. To år senere giftede Brockenhuus sig med den 20-årige Anne Bille, og
CK forlod Nakkebølle, præcis hvornår vides ikke. I løbet af de følgende år
bragte Bille 15 børn til verden, som alle enten var dødfødte eller døde som
spæde. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af gårdens
tjenestekvinder, der måtte lide døden på bålet. Under forhørene angav de CK
som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle være udøvet i forbindelse
med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade. CK bed fra sig i et langt
skriftligt indlæg, som hendes broder og lavværge Jens K. fremlagde i 1597
på Salling herredsting. Sagen udviklede sig i løbet af det følgende år til
en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod CK. På dette
tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler K., der ejede Bellinge
på Falster. Senest i 1607, da denne solgte gården, flyttede hun til Ålborg.
Her stiftede hun i 1615 sammen med en søster et legat på 200 daler til
fattige studenter ved byens latinskole.
Et par år senere var Ålborg
i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet længe.
Allerede i 1612 blev der ført hekseprocesser i byen, og i 1618 udbrød en
sand hekseepidemi, der allerede havde hærget store dele af Jylland. Den tog
fart, da CKs nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med præsten ved Vor
Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik
rejst sag mod flere kvinder, som de dømte i hekseprocesserne i 1612 dengang
havde angivet. Nogle af dem tilstod nu at være medlemmer af en “hekserode”,
der også talte CK. Under sagens videre forløb udlagde kvinderne CK som den
dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til
sig, som heksene i fællesskab havde frataget deres ofre. I 1620 greb
◊Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe
bevismateriale til om fornødent at rejse trolddomssag mod CK. Materialet
indkom en måned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne på
Nakkebølle 25 år tidligere. Kongen beordrede CK arresteret og overlod
samtidig den lokale lensmand at pågribe og føre proces mod de øvrige
medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte på bålet. Sagen mod CK skulle
imidlertid på grund af hendes adelige byrd føres for rigets højeste domstol
herredagen, som bestod af kongen og rigsrådet. Forberedelsen tog tid, og
imens sad CK interneret på Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overført
til Kbh.s Slot. På herredagen undlod hun mærkværdigvis at forsvare sig mod
anklagerne og henskød i stedet sin sag til kongens og rigsrådets nåde.
Dommen faldt i begyndelsen af juni og lød på, at CK “bør haffue forbrutt
hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff”. Hun undgik
dog bålet; henrettelsen den 26. juni foregik med sværd. Datoen, der har
været omtvistet, fremgår af et bilag til Kbh.s lensregnskab 1621 om
betaling for overvågning af hende på Kbh.s Slot. Kort forinden havde hun
testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger
skulle afholdes af den dømte, var dog kun halvdelen af beløbet tilbage i
1623, da Legatum Decollatæ Virginis endelig blev oprettet.
|
